Hvad er sexlegetøj lavet af?

Der er rigtig mange forskellige materialer, som sexlegetøj er lavet af. Nogle produkttyper kan være lavet af forskellige materialer, selv om de bruges til den samme slags stimulering. Du kan få guldbelagte klitoris vibratorer, og du kan få dildoer lavet af gummi, stål eller træ. Du kan få latextrusser, og du kan få harnesser og masker, som er lavet af læder. Lingeri og kostumer fås i bomuld, nylon og silke, og du kan få økologiske kondomer og glidecremer. Materialerne, som sexlegetøj er lavet af, er mange, og de er valgt af producenten med henblik på at tilbyde dig muligheden for et sjovt og varieret sexliv. Meget ofte anbefaler producenten forskellige produkter, som du skal bruge sexlegetøjet sammen med, eller som du skal bruge til at rengøre det med efter brug. Grunden til det er jo, at dit sexlegetøj skal holde og give dig mange fantastiske timer.

Men zoomer vi ind på den del af sexlegetøjet, som vi alle har en ide om bruges til at trænge ind i skeden eller anus med, så er der 3 materialer der dominerer:

Silikone, PVC og latex

Mest af det sexlegetøj, som anvendes til at trænge ind i skeden eller anus med, er fremstillet af silikone. Det kan også være fremstillet af gummi, som kan indeholde latex. Så hvis du er allergisk overfor latex, skal du altid tjekke, hvad dit nye sexlegetøj er fremstillet af.

Silikone er det mest almindelige materiale, en vibrator eller dildo er lavet af, og de mest populære dildoer og vibratorer er da også fremstillet i lækkert blødt silikone. Der findes mange forskellige former for silikone. Nogen gange kaldes det for ‘jelly’, andre gange for ‘medicinsk silikone’. Silikone er et kemisk produkt, som er meget fleksibelt, og det er jo ret praktisk, når det går hedt for sig.

PVC er også et kemisk produkt. PVC kendes mest for produkter indenfor bygge- og anlægssektoren, men det anvendes også til sexlegetøj. PVC er et hårdt materiale. For at det kan blive fleksibelt, tilsættes det ftalater, som kan være skadelige. Undersøgelser har vist, at ftalater kan være skadelige for reproduktionsevnen. Du skal derfor være opmærksom på, om en dildo er fremstillet af PVC eller silikone. Det er ikke de samme materialer.

Latex derimod, er et naturprodukt, som indeholdes i gummi. Det er også fleksibelt og kan anvendes ligesom silikone. Der er mange mennesker, som er allergiske overfor latex, og hvis du er en af dem, så er det vist bedst, at du køber en vibrator eller dildo, som er lavet af silikone, hvis du gerne vil have fleksibilitet i den også. I det hele taget er det en god ide, at du tjekker, hvad dit sexlegetøj er fremstillet af. Du bruger det jo til at trænge ind i dele af din og din partners krop, hvor slimhinderne er meget tynde, og skadelige stoffer, kan nemt optages. Er du ikke allergisk overfor latex, er du heldig. Der er nemlig meget vildt sexet legetøj, som er lavet af latex og som du kan få mange dejlige timer med. Fx kan du få en skinnende, sort vibrator, som er fremstillet af latex, og som ligner en dildo på en prik. Du kan også få trusser, body’er, strømpeholdere og strap-ons.

Sexlegetøj som bruges til penetrering, og som er fremstillet af silikone, er sædvanligvis lidt dyrere end det, som er lavet af PVC eller latex. Heldigvis er silikone ikke et vanvittigt dyrt materiale, og du finder gode produkter til meget rimelige priser. De fleste af de populæreste produkter er lavet af silikone – og de er populære, fordi prisen er god i forhold til kvaliteten.

Husk, når du bruger glidecreme sammen med sexlegetøj, der er fremstillet af silikone, skal du bruge en vandbaseret glidecreme. Det er fordi, silikonebaseret glidecreme kan gøre din vibrator eller dildo porøs på overfladen, og det kan medføre, at småbitte splinter ryger af. Det kan blive smertefuldt og ødelægge en vidunderlig nat.

Beklædning og udstyr

Du kan købe sexet lingeri her hos Sexshop.dk. Har du brug for en lækker bh med tilhørende trusse, eller er det en flot body, du leder efter, så kan du finde den her. Men du kan også få specielt udstyr til jeres sexlege, hvad enten det er dominans og underkastelse ,i skal afprøve, eller om det er pirring og udklædning, som I tænder på. Meget sexlegetøj, som hører til indenfor bondage og fetish, er fremstillet af lak eller læder, som giver et ekstra skub til legen. Du kan dog også finde bindebånd, som er fremstillet af bløde materialer fx satin. Kombineret med nitter og det rigtige udstyr er I godt på vej til ekstatiske øjeblikke.